Havnehistorier med Helen Welling: Hvorfor bader københavnerne i havnen?
Med Københavns mange havnebade og dyppezoner – som den foran KAI – er det blevet populært at bade i havnen både sommer og vinter. Men det er ikke noget nyt. Faktisk har københavnerne altid badet i havnen. Over en periode på 250 år har Københavns inderhavn og yderhavne dannet ramme om flere end 90 såkaldte ’søbade’. Foredraget kobler historiske perspektiver med nutidige trends for at give en nuanceret forståelse af, hvordan vores forhold til vand og badning har formet sig gennem tiden.
Om Helen Welling
Helen Welling er uddannet arkitekt MAA PhD på Technische Universiteit Delft og
Kunstakademiets Arkitektskole. Siden hendes første studieår har hun været optaget af tidligere tiders badekultur og de procedurer, der knytter sig til at begive kroppen i vand. Helen er lektor emerita ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, og associate professor ved Danish International Studies (DIS), University of Michigan, Ann Arbor samt University of California, Berkeley. Projektet Det badende København påbegyndtes som forskningsprojekt i 2002 og blev publiceret i 2024.
Praktisk
Oplægget varer en time + 15 minutters Q&A. Det vil være muligt at købe Helen Wellings bog ”Det badende København” i forbindelse med arrangementet.
Bemærk at billetter kun kan købes gennem Billetto. Der er ikke billetsalg i døren, så følg billetlinket for at sikre din billet på forhånd.
Kontakt
KAI, Horisonten
Papirøen 47
Info
Venue: Horisonten, 3. etage
Døre åbner: 19:00
Arrangementet starter: 19:30
Entré: 100 kr. / studerende og pensionister: 75 kr.